Blog Image

Mamma B's Kitchen

Glimt fra et helt almindeligt liv!

Velkommen forbi min blog, hvor jeg deler ud af mine tanker, meninger og af og til en opskrift eller to.

Påskeæg igen igen!

Opskrifter fra Mamma B Posted on 27 mar, 2018 10:56:39

Der er et eller andet med mig og traditioner, for når jeg først har gjort noget, der gør andre glade – og mig en tilfredsstillelse EFTER det er gjort – så har det tendens til at blive hængende.

Dette gælder også for påskeæg. For en del år siden faldt jeg over en opskrift på påskeæg i Berlingske, og den blev klippet ud og sat ind i min hjemmelavede, håndskrevne kogebog (NOTE: den startede jeg på, ½ år inden jeg flyttede hjemmefra, så jeg kunne få nogle af min mors tips og tricks med, når jeg skulle ud og stå på egne ben). Den er siden flyttet over i min digitale kogebog, og den bliver troligt fundet frem hvert år før påske.

I år har jeg for én gangs skyld været i så god tid, at jeg endda nåede at bestille ekstra marcipan, så jeg var sikker på at have nok til årets produktion af påskeæg!

Det kræver et par dages forberedelse, fordi der først skal laves en sirup: saften af 2 appelsiner, revet skal af 1 appelsin, sukker (ca. 50 g, men ellers efter smag) og lidt safran. Det koger ind ved meget lav varme; hos mig plejer det at koge 2-3 timer, men hold øje med det, for pludselig går det stærkt. Det skal være sådan en tyk masse/gele til sidst. Når det er helt kølet af, blander jeg det med ca. 500 g marcipan og en sjat spiritus (Grand Marnier el. lign).

Størrelsen på hvert påskeæg plejer at variere, men jeg er så nørdet, så jeg vejer den færdige marcipanmasse og deler den med 20, hvorefter jeg vejer af til hvert æg, så de bliver ens i størrelsen.

Når alle æg er formede, lader jeg dem lufttørre, gerne til næste dag. Så dypper jeg dem i chokolade (som regel mørk) og dekorerer med hvid. Men hold dig endelig ikke tilbage med at prøve det, du har lyst til!!

Og så er der som regel nok til, jeg kan forkæle både kollegaer, familie og venner!

God fornøjelse og endnu bedre påske!

Mamma B smiley



Påskefrokost

Hvad hænder kan Posted on 27 mar, 2018 10:26:13

En pludselig indskydelse lørdag i weekenden gjorde, at jeg brugte hele aftenen på nettet for at finde et passende motiv til en hæklet serviet til årets påskefrokost. Det lykkedes, og næste projekt var så at finde garn. Med tiden in mente kunne jeg ikke nå at bestille det perfekte merciserede bomuldsgarn hjem, men næstbedste valg var et helt almindeligt bomuldsgarn, jeg fandt hos Stof & Stil.

“Jeg kan nå mindst to i dag”, var min tanke på vej hjem i bilen, efter jeg havde indkøbt 15 nøgler garn…..! Jeg skulle bare lige hjem og lave påskeæg af godt 1,5 kg marcipan (opskrift følger i næste indlæg), starte vasketøj og sætte aftensmaden i gang – en lækker gullasch inspireret af søde Ann-Christines blog Valdemarso.dk. Og SÅ kunne hækleprojektet begynde!

Jeg har altid været en ukuelig tidsoptimist, men jeg nåde da halvvejs i mål, da jeg ved 23-tiden kunne lægge første serviet til side. At jeg så skal nå at lave 14 stk. mere inden Påskesøndag…… Lad os bare sige, at jeg tror på det til sidste sekund 😉

Opskriften er nedenfor – jeg har forsøgt at være pædagogisk i min beskrivelse, men hvis der er noget, der ikke giver mening, så råb op!

Mamma B smiley



Når hænderne tænker

Hvad hænder kan Posted on 01 nov, 2017 11:23:30

Da jeg var 11-12 år gammel, lærte jeg at strikke. IKKE af min mor, for så var vi røget i totterne på hinanden, men af min elskede tante Lykke, som jeg tilbad. Jeg besøgte hende og min onkel i Svendborg, og mens jeg var der, fik jeg taget hul på strikkeriet.

Jeg sad i skrædderstilling på(!) deres spisebord, mens hun var i gang i køkkenet, og med sin uendelige tålmodighed fik hun mig tilbage på rette kurs, hver gang det drillede – og det drillede ret mange gange…..

I dag er strikkeriet – og alt det andet, såsom broderi, hækling og syning – noget af det, jeg bruger, når jeg skal slappe af. Gerne noget lidt indviklet, hvor jeg skal koncentrere mig, for så får hjernen ro. Ikke at jeg slår alt fra, men fordi jeg skal koncentrere mig om fx et lidt indviklet mønster, så er jeg nødt til at give slip på det mylder af tanker, jeg ofte går rundt med, og så falder skuldrene ned og hovedet får luft smiley
Derudover giver det mig en ret stor tilfredshed, når jeg kan se resultatet af et projekt, som jeg har arbejdet på i kortere eller længere tid. Jeg har desværre en tendens til at få startet ret mange projekter op, men så kan jeg til gengæld altid finde lige det rigtige projekt at tage med, hvis jeg skal steder hen, hvor jeg kan sidde og strikke.

I øjeblikket kæmper jeg mig igennem en afgiftning, hvor jeg i sammenlagt 8 uger ikke må tage noget som helst smertestillende, uanset hvordan jeg har det. Der er gode dage, dårlige dage og rigtig dårlige dage, men så er det en stor tilfredsstillelse at kunne sætte sig tilbage med strikketøjet og lade hovedet få fred og give hænderne plads. Jeg har i øjeblikket en lille notesbog med mig overalt, så jeg kan skrive alt ned, der skal ud – oftest ved jeg ikke, hvad der skal stå, men når først fingrene har fået fat i blyanten, så kommer ordene af sig selv. Ikke altid sammenhængende, men bestemt noget, der skal ud.

Jeg finder ro og afstresning, når jeg sidder med hænderne beskæftiget. Nogle gange lytter jeg samtidig til lydbøger, selv om jeg længe var imod det, men det er faktisk blevet en rigtig hyggelig del af mine “strikke-sessioner”, når jeg sætter mig i mit hjørne, med strikketøjet i hænderne, stearinlysene tændt og en lydbog kørende på tilpas lydniveau. Så indfinder roen sig for alvor!

Jeg har fundet min foretrukne afstresningsmetode – og nu hvor jeg føler mig presset på andre fronter, er det rigtig rart at kunne trække sig tilbage og give kroppen ro.

Så ordene i dag må være: sørg for at finde dit rofyldte sted – dér hvor du kan give slip på alle tanker, stress og frustration, og give plads til dig selv og finde den ro, vi alle har brug for!

Lev med dig selv og for dig selv!

Knus
Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley



Se med hjertet

Dessert... ;-) Posted on 06 aug, 2017 21:59:48

Min datter er 11, meget moden af sin alder, og med et selvværd
og en indre ro få af hendes jævnaldrende besidder – ja, jeg lyder som en farvet
mor, og det er jeg da også; jeg er selvfølgelig vildt stolt over at have en
pige, som ikke umiddelbart lader sig påvirke af, hvad hun ser på alle medier og
omkring sig.

Til sammenligning havde jeg selv en barndom, hvor mit
selvværd var stort let lig nul, og jeg aldrig følte mig god nok til mine
omgivelser. Når jeg så i spejlet om morgenen, var jeg egentlig tilfreds, men
kort tid efter at være kommet i skole, følte jeg mig allerede forkert,
malplaceret og bestemt ikke hverken køn eller som en af de andre. Allerede
dengang lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville bedømme andre ud fra deres
udseende, men ud fra personen. Og det
forsøger jeg også – med held indtil nu – at lære min datter!

Indrømmet, vi ser altid indpakningen først, og jeg har da også
selv bedømt ud fra det, der først rammer øjet alt for mange gange. Men samtidig
har jeg igen og igen oplevet, hvordan et menneske folder sig ud ved nærmere
bekendtskab, og hvordan de samtidig bliver smukkere at se på.

Ikke noget mumbo jumbo eller andre tryllerier – men hvis du
giver dig tid til at lære et menneske at kende, er jeg sikker på, du de fleste
gange vil opleve, hvordan de vokser og blomstrer. Eller helt basalt kan du jo
også teste det på en mere enkel facon, når du går på gaden. Forestil dig en gråvejrsmorgen
– du møder mange mennesker på vej på arbejde, i skole o.lign.; alle (eller de
fleste i hvert fald) går i egne tanker og ænser ikke omgivelserne. Men prøv at
fang deres blik og smil og se, hvordan ansigtet over for dig folder sig ud og
smiler tilbage!

Så start den nye uge med at gå ud og smil til verden – se lidt
længere ind i menneskene omkring dig og oplev med egne øjne, hvordan skønhed
ikke kun sidder udenpå.

Se med hjertet!

Kys & kram

Mamma B smileysmileysmileysmileysmileysmiley



Smag på luften

Hovedret Posted on 04 aug, 2017 00:02:39

Luften ”smager” anderledes, når det lige har regnet. Den
friske luft og lyden af vandet, der stadig drypper lidt her og der…. er
forfriskende og som om, det hele starter på ny.

Nogle dage kan det være rart at have muligheden for at
starte en gang til. De der dage, hvor alting synes at gå i et forkert tempo,
som om solen har glemt at trække gardinet fra. Vi har alle sammen dage, som
ikke sprudler af overskud, og sådanne dage kan jeg godt gribe ud efter noget,
der flytter fokus fra den der pakket-ind-i-dynen-fornemmelse, og lige dér er de
første minutter efter regnvejr en af mine favoritter – så rebooter jeg lige
hjernen smiley

I det store hele er jeg bare ikke noget morgenmenneske –
morgenkaffen er uden overdrivelse en af de vigtigste ingredienser i hele
processen. På hverdage er det også at komme ind ad døren på arbejdet og mødes
af min arbejdsfamilie. Selv på dårlige dage glæder jeg mig til at komme på
arbejde – og det har jeg gjort i to år nu. Nu skal det ikke lyde rosenrødt, men
de mennesker, som fylder min arbejdsdag, giver mig så meget, og løfter mig på
mine sorte dage. En god blanding af værkstedshumor, seriøsitet, kærlig mobning
og genuin omsorg fylder mine depoter godt op – der går stort set ikke en dag,
hvor vi ikke griner, og jeg mener virkelig griner helt fra det inderste.

Det tog mig mange år at finde frem til et sted, hvor jeg
trives, fordi jeg ikke selv kunne sige fra og passe nok på mig selv. Men da jeg
først havde taget beslutningen om, at det her var det, jeg gerne ville, så kom
det rigtige job også, præcis som jeg hele tiden har troet på. Hvis du ved, hvad
du vil, så skal du nok opnå det. Du skal til gengæld også ville det med
hjertet.

Jeg har lært mange fantastiske mennesker at kende i gennem
de (mange?!) år, jeg har været derude i arbejdsjunglen. Nogle stikker mere ud
end andre, mens nogle desværre også forsvinder hurtigere end ønsket. Alle de
mennesker, jeg har mødt, har på en eller anden måde sat et aftryk i mig. Nogle
måske kun et lille komma eller en parentes, men alle har på deres måde formet
og guidet mig gennem livet. Jeg håber, jeg på en eller anden måde også har og
vil fortsætte med at give noget til dem omkring mig. Ud over min larmende
latter og måske lidt for sjofle humor, men hej, hvem sagde jeg var perfekt!!

Midt i alle de positive tanker, slår virkeligheden også
hårdt ned – flere omkring mig er blevet ramt hårdt af sygdom. De kæmper på hver
deres måde en kamp for at komme hele igennem, og heldigvis kommer de fleste
godt ud på den anden side.

En stadig påmindelse om, at vi skal huske at leve i nuet og
værdsætte det, vi har. Hvis du ikke er lykkelig, hvor du er, så gå ud og find
det og/eller den, der gør dig lykkelig. Se omkring dig og sug alt det gode til
dig, du er omgivet af – kald mig bare romantiker, men jeg tror på, at vi alle
sammen omgives af gode ting, det er bare et spørgsmål om at fokusere på dem,
for så bliver de negative ting meget mindre.

At være elsket er helt fantastisk, men det er mindst lige så
utroligt at få lov til at elske tilbage. At den kærlighed man føler, bliver
modtaget af andre, er lige til at blive helt høj af. Kærlighed er det største og
mest effektive smertestillende middel, der findes – punktum!

Selv om jeg til tider føler mig helt pladderballeromantisk, så
er det bare sådan det er: jeg er havnet i mit helt eget paradis. Ja, der er
slanger i mit paradis, og der er såmænd også skeletter, men ingenting jeg ikke
kan klare. Jeg omgiver mig med mennesker, der siger mig noget, og som jeg gerne
vil være sammen med; og mennesker som vil mig, lille mig, fuldstændig som jeg
er, skæv og skør 😉 Jeg øser rigeligt af min kærlighed, men ikke til hvem som
helst, selv om det måske kan virke sådan set udefra. Jeg giver gerne, men jeg
lader mig ikke udnytte mere, for den lektie har jeg lært. Jeg føler også, at
jeg tager meget tilbage, og i hvert fald rigeligt til at holde mig i gang.

Jeg er velsignet med kærlighed, ærlighed og ro – endelig ro
og masser af det. Måske netop derfor har jeg overskud til at sprudle og give
til jer omkring mig. Vid jeg er her, vid jeg ønsker at være her, og vid at jeg
elsker jer, lige præcis som I er hver enkelt af jer. Familie og venner, en
broget samling af mennesker, som hver især er unikke for mig. Jeg oplever, at
familie og venner bliver blandet sammen, så jeg ikke ved, hvor familiebånd er
blod eller følelser mere, og sådan kan jeg li’ det. Summen af mennesker, jeg
omgiver mig med, er mere eller mindre konstant, og det selv om jeg møder nye
mennesker; andre finder lykken af veje, jeg ikke følger, men det er en del af
hele udviklingen og livet.

Luk øjnene, træk vejret og smag på luften – den der lige-efter-regn-luft
– og boost dit indre. Vi er her for at leve livet og lære af livet. Min største
lektie er stadig at størst er kærligheden!

Knus & kram

Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley



Invite love in!

Hovedret Posted on 30 mar, 2017 22:36:29

I’m
surrounded by people of all kinds, colours, nationalities and sexualities. And
that’s how I like it J

I have been
brought up in a traditional Danish family with a white mother and father, who
were happily married all their life and who worked hard to make every
possibility open to my brother and I. There were never any strong opinions over
dinner on, who we should be or how we should live our lives. The only thing
they expected was that we got an education and got the best out of life.

We both did
it but in two very different ways. My brother followed the direct path that my
parents wished for him – not that they decided anything, but he definitely had
the same goals for his life as they did.

I, on the
other hand, was searching for a very long time, exploring a lot of paths. Basically,
all I wanted was to be happy, and to be that I took many turns along the way. I
tested my sexuality, my spirituality, my religion and my profession. And not
once did my parents question my choices – they supported me every time I
presented a new path or idea. No doubt that has also been part of my “personal
education” as it showed me how important it is to embrace the people you are
surrounded by and to give them the room to find their own personal place to be
happy.

Today, I
have a life close to the one my parents had. I have a daughter who makes me
proud and gives me so much self-confidence – knowing that she is part of me and
I have been able to bring up such a lovely person is almost impossible to
describe in words. I have found a partner, who happens to be a white male, and
thus we live in a heterosexual relationship just like my parents did.

But to me
it is not the fact that I gave birth to a child or that I live in a
relationship with a man, but it is the fact that it makes me happy to live this
life. And I hope I bring the values of love and being loved by someone and not
the “right kind” to my daughter. Because love is a personal choice and should
never be made for you but by you and you should not have to
account to anyone for your choice in love and life.

Please do
not get me wrong – I still think it is important to take into account how your
choices may influence the people around you, but not so that your choices are
made from other people’s desires. Simply, that you act with respect for other people.

So my words
today should be that love comes in many shapes, and you should never be judged
by who you love, but by who you are. Love between two people is special and
should always be respected. Love is not less beautiful, because it is between the
same sex, between people of different ages, people of different colours, and so
on….. Love is love and should be welcomed between two adults.

The best
way to teach this to your surroundings is by living it. I choose love, as it
has chosen me. Open your arms and your door and invite love into your life!

Love is
life!

Mamma B smileysmileysmileysmileysmileysmiley



Så sidder jeg her….

Dessert... ;-) Posted on 31 dec, 2016 13:54:12

Og ser tilbage på endnu et år, hvor der har været op- og
nedture, men hvor jeg hele tiden er landet på begge ben, ikke mindst takket
være de mennesker, der er omkring mig.

Min samvittighed har været helt sort i perioder pga. alt for
mange fraværsdage på mit arbejde, men jeg har oplevet, at jeg virkelig er
havnet det rigtige sted. Jeg har nogle helt fantastiske kollegaer, som har
favnet mig selv på mine mørke dage, og med hvem jeg har grinet så tårerne har
trillet; mennesker som giver mig ro og tryghed og dermed får det bedste frem i
mig. En ledelse, som har valgt at give mig plads til at få styr på de
problemer, jeg har med mit hoved, fordi de vil mig og det, jeg giver i mit
daglige arbejde, og som dermed gør mig både taknemlig og loyal helt ind i det
inderste af mig.

Jeg har ligeledes rundet et stort flot halvt århundrede, og
det med mennesker omkring mig, der virkelig betyder noget for mig. En fest som
ikke var stor og dyr, men som var mig på alle måder. En aften så fuld af
kærlighed og glæde, dans og sang – ja, en sang som var den største
kærlighedserklæring, jeg kunne ønske mig. Mit livs kærlighed har virkelig vist vores familie og venner, at det er mig, han elsker. I en alder af 50 år sidder
jeg med stor taknemlighed og forsøger at nyde hvert øjeblik, jeg er her. Det er
vel også det, vi er her for – at få det bedste ud af det liv, vi er havnet i,
og hvis vi ikke trives, hvor vi er, så må kompasset rettes ind, så vi kan styre
i den rigtige retning.

Det har taget mig rigtig lang tid at nå frem til det sted i
livet, hvor jeg hviler i mig selv og den hverdag, jeg har. Det kan være svært
at huske sig selv, når ens liv har bestået i at sørge for, alle rundt om har
det godt. Nu er fokus mere på mig selv, og det mærker jeg i den ro, der vokser
i mig. Det har også betydet, at jeg har taget mere hårdhændet fat omkring mine
problemer med spændinger og migræne, og i skrivende stund er jeg ved at opbygge
en hverdag, hvor jeg svømmer tre gange om ugen, laver øvelser dagligt og
generelt forsøger at passe på mig selv. Det betyder bl.a. at mærke efter og
melde ærligt ud, når kroppen siger, jeg skal have ro. Det kan godt være svært,
og det gør ondt på mig, når det går ud over andre, men det kan bare ikke lade
sig gøre at komme gennem livet og se sig selv i øjnene helt uden at træde andre
over tæerne indimellem. Desværre….

Det år, vi er på vej ud af i dag, har budt på mange
udfordringer mellem mit pleaser-jeg og mit ego-jeg – jeg forsøger at nedtone
pleaseren i mig og give mere plads til egoisten, men det er bare ikke en nem
opgave. Jeg er ved at lære, hvor vigtigt og samtidig svært det er at passe på
sig selv og være ærlig over for sig selv på en og samme gang. Men det er uden
tvivl den rigtige vej, jeg er på vej ned af, så jeg ser frem til et nyt år, hvor
mine to jeg’er nærmer sig hinanden endnu mere.

Tak skridtet ind i 2017 med åbent sind og tag mod det, livet
byder dig. Husk at lev det liv, du
ønsker og vær tro mod dig selv; og sørg for at leve i nuet. Elsk dig selv og de
mennesker, der har en plads i dit hjerte, og sørg for at de ved, du elsker dem.

Godt nytår til alle jer derude – og husk: størst er
kærligheden!

Knus & kram
Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley



Når dråberne falder…

Hovedret Posted on 18 nov, 2016 05:31:32

Hverdagen er fuld af spørgsmål, beslutninger, udgifter, ja,
mange ting, der tager plads – i hvert fald hos mig! Jeg kan vågne midt om
natten og ligge og fundere, og det bider sig selv i halen, når der også er en hverdag,
der skal passes. Hvor lidt jeg end har lyst til at indrømme det, så er jeg nået
en alder, hvor natteroderi – uanset om det er pga. festlige udskejelser,
hverdagsproblemer eller andet – giver bagslag flere dage efter.

Alligevel sker det af og til, at jeg som nu er vågnet alt for
tidligt, og når jeg så har ligget og rodet rundt et stykke tid, ender jeg altid
med at liste ud af sengen, så ham jeg deler dyne med, kan få ro resten af
natten. Også selv om der er kommet styr på det, jeg lå og funderede over. Så
det er ikke fordi, jeg nu sidder og er frustreret og prøver at finde en
løsning, nej, tværtimod har jeg nu et roligt øjeblik til at finde ro i mine
tanker og værdsætte det liv, jeg har i dag.

Dagligt bliver jeg mindet om, hvor hurtigt livet kan
forandres, og hvor vigtigt det er at være i nuet og nyde det liv og de
mennesker, der er omkring os. Der vil altid være ting, jeg kunne ønske var
anderledes, men når det er sagt, så er det ikke ting, jeg kan ændre på. Jeg
savner dagligt min far og ville ønske, han stadig var her, men det er han
heldigvis ikke – ja, heldigvis fordi han var så syg og mentalt et helt andet
sted, de sidste år han levede. Men savnet er der og er langsomt ved at blive en
naturlig del af mig, og det er ikke nødvendigvis et negativt savn.

For er kærligheden negativ? Herfra hvor jeg er så nej –
kærlighed er mange ting, og ja, den er ikke altid smuk og lyserød, men som
udgangspunkt er kærlighed vel positiv…. Den kærlighed jeg oplever, er ikke den
store forgyldte af slagsen, men den stille og smukke kærlighed. Som vanddråber lander
den på min vej dagligt i mange forskellige former, både som fysiske kys og
kram, men også som øjeblikke, der fylder mit hjerte og min krop med glæde og
lykke. Selv midt i øjeblikke af smertehelvede i et migræneanfald, kan jeg
rammes af dråber af kærlighed, når min datter kommer ind og lægger noget
køligt på min pande, eller min kæreste pakker tæppet tættere omkring mig.

I en tid, hvor rigtig mange drøner af sted i
overhalingsbanen, befinder jeg mig i ”pensionistbanen”, i hvert fald mentalt.
Der er hverdagen med arbejde og skole og alle de praktiske ting, en hverdag med
en pre-teen byder på, men det er stadig ikke med fuld knald på. Snarere en
tilbagelænet afklaret ro, som jeg håber og tror, vi alle tre har brug for. For
når alt kommer til alt, så er det samværet med dem, jeg elsker, der kommer ind
som første prioritet, og det kan ikke være anderledes. Livet er fuld af valg,
og mit valg er at være her for dem, jeg elsker og holder af.

En fredag morgen i november bliver jeg – igen – ramt af
vanddråber fyldt med lykke, fordi jeg er lige her, hvor jeg har det godt. Og
mon jeg så ikke får indhentet de manglende timers søvn igen…smiley

Husk at elske jer selv og livet, og vise dem, I elsker, hvad
de betyder for jer. For størst er kærligheden!

Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley smiley



« ForrigeNæste »