Efter 10 dage på pause, hvor snot og hosten har holdt mig nedlagt, er jeg nu endelig ved at komme oven på igen, og dermed er der mere plads til tankerne og energi til at få dem nedfældet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har et voldsomt tankemylder, og det er bestemt ikke alt, der ryger gennem hovedet, der er værd at bruge energi på. Men visse tanker vender tilbage igen og igen, og nogle af dem kan godt tåle at blive vendt andre steder end i mit rodede hoved.

Én af dem vender tilbage, hver gang jeg har haft nogle dage hjemme, som de sidste 10 dage, hvor forkølelsen har holdt mig underdrejet. De sidste par dage, inden jeg er arbejdsklar igen, og energien periodevis er tilbage, går jeg rundt i min egen lille verden i ren husmorstil. Og hver gang kommer ønsket om, at jeg kunne gøre det på fuldtid. Være hjemmegående husmor og passe min elskede lille familie på alle måder, og måske endda få struktureret tid til at få gang i det skriveri, der ligger og ulmer i mig. Men før det kan blive virkelighed, er der nogle helt basale ting, der skal være styr på, for pengene kommer jo ikke ind ad døren af sig selv….

Jeg har egentlig ikke opfattelsen af, at der er så mange, der er professionelle husmødre, men det sker indimellem, at nogle af dem dukker op, og det varmer mit hjerte. Midt i en tid, hvor man skal have et meningsfyldt arbejde, og helst også have et mål med det, synes jeg, det er dejligt at se, at der er nogle der vælger familien og en sammenhængende hverdag med den, som fast arbejde. Efter min mening er det et af de vigtigste job, man har som forældre, og det er fuldstændig underordnet, om det er mor eller far, der tager tjansen. At skabe en stabil base, hvor der er plads til bare at være, specielt i en hverdag hvor rigtig mange børn og unge går til flere forskellige fritidsaktiviteter ved siden af skolen.

Men er det så ok at vælge karrieren fra? Ja, gu’ er det ok. Sætter man børn i verden, specielt i den verden vi lever i i dag, så skal man også være klar til at bakke dem op hjemmefra. Dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre det, hvis man vælger også at have gang i en karriere, men vi er alle forskellige og håndterer hverdagen og dens udfordringer på hver vores måde.

Da jeg i sin tid flyttede fra Malmø tilbage til Danmark, prøvede jeg at pendle mellem Danmark og Sverige med fuldtidsarbejde og samtidig være alenemor til min dengang 5-årige datter Det gik slet ikke. Jeg gik ned med stress, fordi jeg ikke følte, jeg slog til hverken på arbejdet eller hjemme. Og da jeg efterfølgende skulle ud og finde et nyt arbejde, valgte jeg bevidst kun at gå efter deltidsjobs, da det betød meget for mig at kunne være der for min datter. Jeg har ikke et sekund fortrudt mit valg – det har været godt for både min datter og mig, og jeg ville tage det samme valg igen.

Nu er hun ikke ligefrem lille mere, og hun behøver slet ikke sin mor lige så meget mere, men derfor er det stadig hyggeligt at kunne hygge om hende og min kæreste. Jeg har igen – efter at have haft fuldtidsarbejde i en periode – deltidsjob; i dag er det dog fordi, jeg skal passe mere på mig selv.

Men ønsket om at droppe livet som lønmodtager, og kunne skabe en hverdag hjemme, ligger der, og det er bestemt ikke blevet mindre. Det er på ingen måde fordi, jeg ikke er glad for mit nuværende arbejde. Jeg har nogle fantastisk dejlige kollegaer, og vi griner meget sammen, men der er bare noget i mig, der skal ud, og en dag skal det nok få lov, på den ene eller den anden måde

Ergo er min drøm også mit fremtidsmål: at være hjemmearbejdende og skabe noget værdi både for min lille familie og for mig selv. Og i sidste ende skal det nok lykkes at få det hele til at hænge sammen.

Så med det in mente: slip drømmene fri og gå efter det, du mener, gør dig lykkelig. Den eneste, der kan mærke, hvad det er, er dig selv, og med Piet Heins ord, så kan du sagtens finde ud af, hvad det er:

”Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha’ det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
at platte og krone om det.

Ikke at valget ska ske pr. hazard,
imens man selv sidder og måber,
men: lige når mønten er kastet til vejrs,
så ved man præcis, hvad man håber.”

(Psykologisk husråd, Piet Hein)

Knus & kram
Mamma B