Bedst som man tror, at alt er under kontrol, stikker de
ledeste dæmonerne ansigtet frem igen. Her gik jeg og troede, at jeg har styr på
livet og ikke mindst på mig selv…..

I mange år kæmpede jeg med bulimi og ødelagde min krop
fysisk, og det mærker jeg dagligt følgerne af, men som sådan har jeg ikke
skænket hverken bulimien eller hele mønstret omkring den en tanke i meget lang
tid. Og så kommer den snigende ind fra sidelinjen og griber fat i mig som et
lyn fra en klar himmel. Gamle mønstre indfinder sig på en helt naturlig måde, som
et kort øjeblik har gjort mig handlingslammet.

Men heldigvis kun et kort øjeblik. Jeg har sat ord på det
over for mine allernærmeste, og jeg overtager magten med det samme – håber jeg…..
For en del af mig er skræmt over, at jeg står ansigt til ansigt med den fjende,
jeg i mange år har kæmpet med. Jeg troede jo, den var forsvundet for altid…..

Her står jeg så, forundret over den kommer på banen nu,
hvor jeg selv føler, jeg er et godt sted i livet med balance mellem privat- og
arbejdsliv. Hvor jeg vil vove at påstå, at jeg er nærmest lykkelig. Jeg har
ryddet op i mit liv og smidt de ting og personer på porten, som har tappet mig
for energi. Slået en streg i sandet, som ikke kun var synlig for mig selv men
også for mine omgivelser. Måske har ikke alle set den streg, men jeg er sikker
på, at de personer den var møntet på har set den. Altså, mission accomplished!!

Jeg har taget kampen op med min migræne, og med støtte
fra min arbejdsgiver (ikke bare af ord men også med decideret opbakning både
ved sygemelding og sygdom), har vi sammen fundet en opskrift, hvor jeg nu har
et minimum af sygedage og en arbejdsglæde, som smitter af både på jobbet og
hjemme.

Hvorfor er det så at den forbandede bulimi kommer og
blander sig i mit liv igen?? Jeg har mine mistanker, for hele processen med at
få nedbragt migræneanfald har bl.a. bestået af medicin, som giver vægtøgning
(som det så smukt hedder) – og til den mere underholdende side risiko for
krøllet hår; som om der ikke var nok ugler deroppe i forvejen!! Min vægt har
altid været et issue i forbindelse med mit selvværd, men at det skal dukke op
nu, hvor jeg er sammen med manden i mit liv, har en elskelig og vidunder datter
og nogle helt unikke mennesker omkring mig, det kan være svært for min
hjerne at forstå…..

Måske er det bare sådan, jeg er sat sammen. Vægt op,
selvværd ned – og så kommer alle de dårlige tanker, hvor jeg straffer mig selv
med at overspise, stikke en finger i halsen, eller fylde min krop med
afføringsmidler, så mine tarme vrider sig i smerte. Og min krop er sat i panik,
hvorfor den ikke smider et eneste gram, for den skal jo passe på mig.

Men der er alligevel noget, der ikke er, som de andre
gange, hvor bulimien har taget magten. Jeg har sat ord på med det samme. Jeg
arbejder med at få mængden af mad sat ned. Det er ikke bare sådan lige at gøre,
men jeg ved, det er muligt, og jeg ved at jeg kan vinde kampen. Og jeg ved, at
det kun er bulimien, der er efter mig – alle andre omkring mig vil mig det godt
😊

Så kom bare, din skide bulimi, jeg tager kampen op. Uanset
hvor meget du prøver, skal du ikke få mig ud på tynd is igen – jeg er lige her,
og jeg er klar!

Kys hinanden derude, elsk livet og ikke mindst elsk jer
selv!

Mamma B smileysmileysmileysmiley