Efter jeg faldt over denne chokoladekage i et dameblad, er det altid denne, jeg bager, medmindre det skal være med rigtig chokolade – denne her er rig på smag (= sukker, smør og masser af kakao smiley). Og med smørglasuren på er den en perfekt mundfuld, når lækkersulten melder sig. God fornøjelse!

Ingredienser:

6 spsk. kakao
250 g hvedemel
300 g sukker
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
en knsp. salt
2 æg
150 g smeltet smør
2½ dl vand

Glasur:

3 spsk. kakao
200 g flormelis
2 spsk. blødt smør
2 tsk. st. kanel
Ca. ½ dl kogende mælk

Fremgangsmåde:

*Tænd ovn på 170 grader
*Sigt alle de tørre dele
sammen i en skål
*Kom æg, smeltet smør og
vand i
*Pisk med elpisker dejen
let og cremet
*Kom dejen i smurt
bradepande
*Bag på næstnederste
rille i ca. 35 minutter ved 170 grader

Når kagen er kold blandes
glasuren ved at blande de tørre dele, rør smørret i og til sidst mælk. Glasuren smøres på kagen.